ØKONOMI OG EJERSKAB

Kontant indbetaling
og hæftelse

Da I indgår i et gældfrit fælles ejer-selskab og der heller ikke fremadrettet kan stiftes gæld i selskabet, vil I, i praksis ikke have solidarisk hæftelse. Samtlige 7 ejere indskyder deres kapital kontant ved projektets start, og der deponeres samtidig et beløb svarende til et helt års fællesomkostninger.

Hvert halvår faktureres 6 måneders fællesomkostninger, så der altid er dækning for 6-12 måneders fællesomkostninger. Skulle en medejer mod forventning ikke kunne overholde sine betalinger, sikrer vores fælles ejeraftale, at ejerandelen ultimativt kan sættes til tvangssalg for at beskytte fællesskabet. Vi starter naturligvis altid med at søge at løse problemet langt inden vi kommer til et tvangssalg.
VORES MODEL

En gennemtænkt måde at eje på

En enkel og tryg løsning til fælles sommerhus
MODEL

Ejerformen

Selve ejerskabet af ejendommen ligger i et P/S (Partnerselskab). Hver af ejerne ejer 1/7 af selskabet og dermed en 1/7 af ejendommen. Ejerskabsformen er en kendt og efterprøvet model i forbindelse med deleejendomme og den er godkendt af skat.

Den er skattemæssigt transparent, hvilket vil sige at man bliver behandlet skattemæssigt, som om man ejede ejendommen direkte.
DRIFTEN

Fællesudgifter og drift

De løbende fællesudgifter dækker den samlede drift af ejendommen, herunder blandt andet vedligeholdelse, forsikringer, administration og de faste omkostninger, der sikrer, at huset altid fremstår indbydende og klar til brug.

Det betyder, at I ikke skal forholde jer til uforudsete udgifter eller løbende koordinering – det er håndteret som en del af den samlede løsning.
Ferie med merværdi

Hvorfor eje fremfor at leje

Når I vælger OURhaus, handler det om mere end blot adgang til skønne rammer i det danske sommerland. Det er en oplevelsesorienteret investering, som er mere end blot en ejendom. Mange familier bruger allerede betydelige beløb på at leje sommerhuse i Danmark – særligt i attraktive områder og i højsæsonen.

Et sommerhus af høj kvalitet og med unikke faciliteter, svarende til vores kategori OURhaus Modern og OURhaus Family, kan typisk koste i niveauet:

  • 15.000 – 20.000 kr. pr. uge

Over blot 3 ud af de minimum 7 uger I har til rådighed, svarer det til:

  • 45.000 – 60.000 kr.

hvilket i dette eksempel med blot 3 uger, er mere end jeres årlige omkostninger ved et ejerskab – uden at I opbygger nogen form for værdi.

Samtidig er forbrugsudgifter ofte højere i et udlejningshus, hvor prisen inkluderer udlejers margin. Med OURhaus går udgifterne i stedet til drift af jeres egen ejendom, samtidig med at I opbygger værdi i den andel, I ejer.

De faste månedlige bidrag dækker driften, så I kun betaler for rengøring, linned og jeres faktiske forbrug (varme, el og vand). Det betyder, at en stor del af ferieudgifterne bliver en del af en langsigtet løsning, som I får glæde af igen og igen.

VEJEN TIL EJERSKAB

Finansiering af køb af ejerandel

OURhaus tilbyder ikke finansiering af jeres køb af en ejerandel, men vi vejleder naturligvis gerne om finansieringsveje, såsom udnyttelse af friværdi i jeres nuværende bolig, eller banklån, så I opnår de mest fordelagtige lånevilkår til jeres køb. Det er som nævnt oven for ikke muligt at belåne sin ejerandel i ferieejendommen – den skal betales kontant for at skabe bedst mulig sikkerhed for alle delejere.
GODT AT VIDE

Anvendelse af investerede midler

Vi oplever interesse for at bruge pensionsmidler eller opsparet virksomhedskapital til købet, men af skattemæssige årsager er det desværre ikke en mulighed. Jeres andel kan heller ikke bruges som sikkerhed for lån, da vi prioriterer, at ejendommen i Danmark altid
er 100% gældfri.
SKAT OG REGLER

En enkel og gennemsigtig skatte­struktur

I og med at andelen købes for private midler udløses der ingen rådighedsbeskatning. Som ejere skal I selv indberette ejendomsværdiskat af din 1/7-del på jeres personlige selvangivelse. Vi gør processen enkel ved hvert år at sende jer de præcise tal og vejlede om, hvilke felter i årsopgørelsen, der skal udfyldes.

Ved et salg er en eventuel gevinst skattefri, ingen avancebeskatning, da ejermodellen sikrer, at I som ejere behandles som om I ejede ejendommen direkte – og ejendommen samtidig ikke anvendes til udlejning.
VIDERESALG

Fleksibilitet ved videresalg

I er selvfølgelig ikke bundet for evigt. I kan afhænde jeres ejerandel præcis ligesom ethvert andet sommerhus i Danmark. OURhaus står klar til at hjælpe med alt det praktiske og administrative og rådgive om salgsprocessen mod et fast honorar, hvis I ønsker det.

Da konceptet fjerner alt det praktiske besvær ved sommerhusejerskab, er andelene attraktive på markedet. Efterspørgslen drives typisk af, at konceptet kombinerer høj kvalitet med minimal kompleksitet. Ved et salg vil en eventuel gevinst være skattefri, da ejermodellen er struktureret til privat anvendelse og ikke udlejning.
KOM I GANG

Klar til sommerhus?

De fleste bliver overraskede over, hvor enkelt det er. Vi gennemgår konceptet, økonomien
og de aktuelle huse – I skal blot beslutte, om OURhaus passer til jer.

Lev drømmen

Book en personlig konsultation for at drøfte jeres drømme, stille spørgsmål og forstå, hvordan OURhaus' dele-ejerskab fungerer i praksis.

Læs mere

Få klar information om konceptet, de fantastiske beliggenheder og faciliteter, vores boliger, priser og næste skridt – direkte til dig.
Kontakt os
Vi er klar til at hjælpe dig
Ring direkte Jesper +45 53 15 60 70
Ring direkte Torsten +45 53 80 08 80